Kommunikation opgave 1

                                     Kommunikation opgave 1

 

Hvis man ser på kommunikation i mit hjem, må man sige det er lidt blandet.

Jeg har 2 bonus piger, hvoraf den ene har adhd og den anden er døv med en hjerneskade.

Pigen, Sara, der er døv, har ikke meget sprog og hende bruger vi tegnsprog med. Hun kan kun sige kort sætninger som: Hvad er det? Hun er god til at mundaflæse os, da jeg ikke endnu har haft mulighed for at komme på et tegnsprogskursus. Sara lære tit mig selv tegn til f.eks at fortælle hun er tørstig eller hvis hun mangler noget. Hun bruger udelukkende tegnsprog med hendes søster og far. Nogle gange kan det dog også for dem være svært lidt svært, at huske, hvad de forskellige tegn betyder. Sara bor på et skolehjem tilknyttet Døveskolen i Fredericia, og er derfor kun hjemme i weekender. Jeg tror bestemt, at havde man brug for at bruge tegnsprog hver dag, ville man være hurtige til at lære det og bruge det.

Nogle af de ulemper der opstår, er misforståelser, hvis vi ikke forstår Sara`s tegn. Men heldigvis har hun en god tålmodighed, og giver ikke bare sådan op. Vi har tegninger på hendes værelse, som viser bogstaverne. Men man skal samtidig lære alle bogstaverne at kende, sammen med de forskellige tegn.

 

 

Den anden pige, Louise, der har adhd, kan også havde det svært med kommunikationen, men på en anden måde.

Louise har brug for at vi fortæller det samme igen og igen. Altså, det kan være almindelig ting hun skal i hverdagen, som at lave lektier eller rydde sit værelse op. Ved siden af, at hendes dag skal være meget struktureret, skal hun gerne have at vide, hvad hun skal næste dag. Næste dag skal hun så ofte igen have samme besked, og der kræves, der stor tålmodighed fra vores side. Grunden til at kommunikationen nogle gange går skævt, er at børn med adhd, hurtigt mister fokus på det de skal og har fået at vide de skal. Hun kan hurtig finde 3 andre ting der er mere vigtigt i hendes verden, end det hun oprindelig skal. For os handler det om, at fortælle opgaven på en så kort og præcis måde, som overhovedet muligt, og gerne op til flere gange, så vi er sikre på, hun har forstået det.

Så kommunikationen i vores familie kan nogle gange være lidt vanskeligt, men det positive er, når vi bliver forstået med det tegnsprog vi kan, samt gøre det forståeligt så også pigerne forstår os, på hver deres måde.