DKK aktivitet 3 uge 12

               

                                                   DKK aktivitet 3 – uge 12

Undersøgelser / iagttagelser:

1. Da jeg pt. Ikke har en fast målgruppe at arbejde ud fra, har jeg valgt at iagttage børn omkring 12-14 år, da denne målgruppe stort set alle har mobil og er på de forskellige sociale netværk. Personlig kender jeg ikke de forskellige sociale netværk, andet end Facebook. 
   
   
2. Indenfor specialområdet, er der forskellige hjælpemidler at finde. Jeg ved på skolen for  CFH (Center for Høretab) er de begyndt at bruge ipad for at få børnene til at lære at sms.Ipad´n har en slags indbygget skype så de kan kommunikere med andre ipads´s eller iphones med direkte billeder. Ipad og andre tablets (lille håndholdt pc) kan også med fordel bruges i hverdagen som familieplanner da den har en indbygget kalender hvor man kan sætte billeder og piktogrammer ind til hændelser. På denne måde kan man nemt forberede børnene på hvad der skal ske i løbet af en dag, uge eller sågar måned.
   Skype er også en god måde at kommunikere på, hvis man i hverdagen ikke har sine børn hjemme.
   Jeg har snakket med et par piger på 14 år om hvilke af de sociale netværk de benytter sig af. Nicoline har valgt kun at være på Facebook, for at det ikke skal være for uoverskueligt og være på for mange sider. Hun kender til twitter, Arto og skype, men de fleste af hendes venner er på Facebook, så derfor bliver hun på denne.
   Camilla kender til twitter, Arto, Skype og Facebook. Hun benytter dem alle på nær Arto. Men ellers skyper hun med venner og familie og synes det er en sjov måde at ”mødes” på. Hun foretrækker ligesom Nicoline også mest Facebook.
3. Ang. Sproget tror jeg de fleste skriver som ”det man har lært”. Jeg ved nogle bruger forkortelser som ”gg” (griner) eller Lol (griner). Der findes mange måder at forkorte sproget på i en sms. Men for at kunne følge med der, kræves det vist at man selv bruger ”chatsproget”. Personlig ville jeg ikke kunne bruge det, da jeg ikke selv man skal benytter mig af det. Altså som at skrive knuzz i stedet for knus som det jo er. Det kommer til at virke forvirrende for mig, hvis man skal skrive sådan i en sms og sådan når man skal skrive det rigtigt. På www.sproget.dk står der lidt forskelligt omkring det at bruge chatsprog og forkortelser. Der står ligeledes at slåfejl og stavefejl ikke er noget de unge tager notis af, da de ved, hvad der skal stå og man hører ikke for stavefejl.
4. Jeg tror for mange unge er det vigtigt for dem med de sociale netværk, da det er der de skriver sammen og ”mødes”. Det kan f.eks hvis de bor langt fra hinanden, eller er skilsmissebørn og på den måde har kontakt med forældre. Det kan være mange grunde til de er på de forskellige netværk. Mange Facebook er et mega kendt sted at være, og ikke kun for børn og unge. Jeg tror, som lærer eller pædagog skal man ikke være ”venner” på f.eks Facebook med børnene. Jeg synes der ligesom skal være en vis distance for at der ikke skal opstå misforståelser.
   Som pædagog er det vigtig at kende sin grænse for at man ikke ”tager” del i børnenes liv, når man har fri. Derfor mener jeg man ikke skal blande det professionelle liv med ”fornøjelser”.
5. Jeg synes, ikke jeg som sådan har ændret mening gennem arbejdet med emnet.

DKK aktivitet 2 uge 11

                                                      DKK aktivitet 2 uge 11

Da jeg for tiden ikke er i en institution, kan jeg kun svare på ang. Målgruppe som jeg gerne vil arbejde med.

Det er med børnehave børn og i den forbindelse tror jeg ikke der er nogen der endnu kan bruge en mobil telefon J

Selvom børn lærer hurtig de forskellige medier må jeg sige, at der er de trods alt for små til mobil telefoner.

Kommer man bare et par år op i alderen, altså i sfo, er der allerede mange der har mobiler.

Det er en slags tryghed for forældrene, at de denne vej kan få kontakt med deres børn.

Lige for tiden er det oppe i medierne med at have en gps på mobilen, så forældrene kan følge med i, hvor deres børn er. Det kan f.eks bruges til børn, der har svært ved at orientere sig om veje eller hvor man befinder sig. På denne måde er det en tryghed for forældrene.

Iagttagelser er forskellige fra om man er på arbejde eller hjemme, tror jeg. Når man er hjemme tror jeg, at man laver lidt ved siden af man snakker i telefonen. I hvert fald hvis det er en længere samtale.

Et eksempel: Min kæreste snakkede i mobilen med en ven igennem 1 time. Alt imens han bla. nåede at tjekke mails og sende en enkelt, han pakkede noget ud af en pose, kommunikerede lidt med mig, og fik tjekket sit akvarium.

Så mænd kan faktisk godt ind imellem multitaske J

Derfor mener jeg også at der er forskel på om hvor man befinder sig.

Det er jo mere afslappet at snakke i mobil når man er hjemme.

Men forskellen kan også ligge i, hvem man snakker med. Om det er en ven, familiemedlem eller måske ens chef. Det afhængig af hvordan situationen er. Kan man se det er en ven der ringer, starter man måske med at sige ”Hej” i stedet for ens navn, hvis man ikke kender vedkommende der ringer.

Derfor er det lidt situationen der afgør hvordan man svarer når telefonen ringer, tror jeg.

DKK aktivitet 1 uge 10

                                                       DKK aktivitet 1 – uge 10

Tekst nr. 1 ” Sms`er ødelægger ikke sproget” .

Teksten om at sproget bliver ødelagt af sms-sprog, forkortelser og smileyer.

En sprogforsker mener faktisk, at sproget ikke bliver ødelagt.

På en sms sjusker man ofte med sproget, stavelser og tegnsætning, og det samme gør sig gældende på mails.

Ifølge Dansk Sprognævn er der 4 træk specielt:

1. Rubusskift, hvor ordrerne afkortes eller skrives anderledes.
2. Regibemærkninger viser en fysisk reaktion som f.eks ”griner” eller ”vinker”.
3. Forkortelser som FASAG – betyder, falder af stolen.
4. smileyer

Sidste år i Danmark blev der sendt over 8 milliarder sms`er. Ord og vendinger skifter betydning i takt med generation, altså ung til ældre.

Men det er ganske normalt.

Fokusområder:

”Danskerne sjusker mere når de kommunikerer over mail og sms, men de mange forkortelse og smileyer påvirker ikke sproget, mener sprogforsker”

Tekst nr. 2 Emma Gad ”Takt og Tone”

Teksten handler om at omgangstonen i et hvert selskab er høflig. Når man f.eks telefonere (som er kommet for at blive), frem for at skrive breve, er det meget vigtigt at samtalen er høflig, selvom man ikke kan ses, kan det måske høres på stemmen.

Har man besøg og telefonen ringer, skal man undskylde og ligeledes sørge for at samtalen bliver kort, så det ikke virker uhøflig mod den besøgende.

Det er uhøflig at lægge på uden at afslutte ordentlig og sige farvel, så der ikke er tvivl om at samtalen afsluttes.

Tager man imod en besked fra en skal man altid huske at skrive beskeden ned til vedkommende.

Det er ligeledes uhøflig at komme for sent i teatret.

Fokusområder:

”Former er telefonhøflighed noget af det vigtigste men hvad der næsten er endnu vigtigere er den telefoneredes opfattelse af pligterne mod andre tilstedeværende. Dette hensyn forsømmes som oftest slemt”.

”Undskyld jeg har besøg. Ring venligst op senere. Det sker sjældent”.

Tekst 3. ”Unge siger deres mening om internettet”

Teksten handler om en generation som først som voksen har fået kendskab til internettet. Man hvad siger unge egentlig til internettet i dag ??

Videnskabsministeriet arrangerede i 2010 en debat på internettet om emnerne: åbenhed, mangfoldighed, adgang, sikkerhed og rettigheder. Børn mellem 13-16 år blev spurgt i samarbejde med britiske Childnet Internationals ”Youth IGF projekt 2009”.

Over 4000 svarede og kom med input til debatten.

Fokusområder:

”Hvad siger de unge til internettet i dag?”

”Videnskabsministeriet arrangerede i 2010 en debat på internettet om emnerne: åbenhed, mangfoldighed, adgang, sikkerhed og rettigheder”.