Et spørgsmål om menneskesyn

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra?     Det er lidt at et sværere spørgsmål. Men jeg må sige jeg hælder mere til ”det mekaniske menneskesyn” i forbindelse med min erfaring fra en sfo. Her er det jo pædagogerne der f.eks planlægger, hvis man skal på en udflugt. Det er ofte pædagogerne der ligesom sætter en dagsorden for, hvordan dagen skal foregå. Så på denne måde styrer og planlægges børnenes dag af andre.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?   Jeg mener, pædagogen nogle gange kan være ”tvunget” til at handle ud fra det mekaniske mennesyn, på grund af læreplaner, normer og regler for den institution man arbejder i. Selvom man personligt kan have et systemiske menneskesyn skal man følge de regler der gør sig gældende og så selvom det kan komme på tværs af ens egne holdninger og meninger.

 

1-2 lyt til konteksten - opgave 2

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.   I forbindelse med mit arbejde, har jeg iagttaget 3 af mine kollegaer, mens vi havde spisepause. I kommunikationen, kom samtalen ind på hjemmefronten, samt på et par af vores beboer. Der blev drøftet private ting, som madlavning, haven og børnene. Og på arbejdet, handlede samtalen udelukkende om beboerne.   Hjemme hos mig sel,v kommunikerede min mand og hans datter om alt muligt mellem himmel og jord, da de lavede aftensmad sammen. Det var alt fra skolen og lektierne, om hvordan maden skulle laves og om hygge aften med boller og varm cacao.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?   På hjemmefronten ved man mere, hvad samtalerne oftest, handler om. Da det tit er ”hverdagsting”, som skole, lektier, fritidsinteresser og for os voksne er det tit om vores arbejde og skole.   På arbejdet er det mere uforudsigeligt, da man aldrig ved hvad dagen bringer. Ikke to dage er ens. Jeg synes, for det meste reagere jeg ”helt normalt”, selvom man kan blive udsat for ubehageligheder, hvilket heldigvis ikke sker tit.

 

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Kommunikation opgave 1

                                     Kommunikation opgave 1

 

Hvis man ser på kommunikation i mit hjem, må man sige det er lidt blandet.

Jeg har 2 bonus piger, hvoraf den ene har adhd og den anden er døv med en hjerneskade.

Pigen, Sara, der er døv, har ikke meget sprog og hende bruger vi tegnsprog med. Hun kan kun sige kort sætninger som: Hvad er det? Hun er god til at mundaflæse os, da jeg ikke endnu har haft mulighed for at komme på et tegnsprogskursus. Sara lære tit mig selv tegn til f.eks at fortælle hun er tørstig eller hvis hun mangler noget. Hun bruger udelukkende tegnsprog med hendes søster og far. Nogle gange kan det dog også for dem være svært lidt svært, at huske, hvad de forskellige tegn betyder. Sara bor på et skolehjem tilknyttet Døveskolen i Fredericia, og er derfor kun hjemme i weekender. Jeg tror bestemt, at havde man brug for at bruge tegnsprog hver dag, ville man være hurtige til at lære det og bruge det.

Nogle af de ulemper der opstår, er misforståelser, hvis vi ikke forstår Sara`s tegn. Men heldigvis har hun en god tålmodighed, og giver ikke bare sådan op. Vi har tegninger på hendes værelse, som viser bogstaverne. Men man skal samtidig lære alle bogstaverne at kende, sammen med de forskellige tegn.

 

 

Den anden pige, Louise, der har adhd, kan også havde det svært med kommunikationen, men på en anden måde.

Louise har brug for at vi fortæller det samme igen og igen. Altså, det kan være almindelig ting hun skal i hverdagen, som at lave lektier eller rydde sit værelse op. Ved siden af, at hendes dag skal være meget struktureret, skal hun gerne have at vide, hvad hun skal næste dag. Næste dag skal hun så ofte igen have samme besked, og der kræves, der stor tålmodighed fra vores side. Grunden til at kommunikationen nogle gange går skævt, er at børn med adhd, hurtigt mister fokus på det de skal og har fået at vide de skal. Hun kan hurtig finde 3 andre ting der er mere vigtigt i hendes verden, end det hun oprindelig skal. For os handler det om, at fortælle opgaven på en så kort og præcis måde, som overhovedet muligt, og gerne op til flere gange, så vi er sikre på, hun har forstået det.

Så kommunikationen i vores familie kan nogle gange være lidt vanskeligt, men det positive er, når vi bliver forstået med det tegnsprog vi kan, samt gøre det forståeligt så også pigerne forstår os, på hver deres måde.

Animation/stop motion

                                                       Animation/stop motion

Her er mit bud på en stop motion...

Øvelser i PaintNet

                                                                Opgave 2

Jeg har ikke brugt programmet PaintNet, men derimod WindowsPaint og Snag-it.

Jeg vil starte med min WindowsPaint opgave, hvor jeg via Google har fundet en tegning med Anders And.

 Jeg kopierede tegningen over i Paint, hvor jeg først  forstørrede den op og efterfølgende farve lagde den ved hjælp af værkstøjerne airbrush og pencil.

 

Det er en god øvelse at træne med børn, da de her vil lære at tegne indenfor rammerne. Det kræver en del tålmodighed og koordination med brug af mus.

Det færdige resultat blev sådan

Opgave i Snag-it.

I programmet "snag-it" har jeg forsøgt mig med forskellige indstillinger på et motiv af en reje på et blad. Jeg har først fundet billedet på nettet på en side som hedder http://www.cichlids.dk/



Udgangsbilledet ser sådan ud og det første jeg prøvede var effekten "greyscale"

Herefter prøvede jeg effekten "solarize" først på farvefotoet og bagefter på det "greyscale" foto.

Jeg forsøgte herefter med effekten "emboss" som giver en god 3D effekt - lidt som det er trykket ned i pap

Det var faktisk meget sjovt at lege med de forskellige effekter, men det kræver et godt udgangsbillede i en høj opløsning. 



Mediepædagogik video

                                                              Mediepædagogik Video

Det er starten på opgaven, hvor jeg har valgt at lave en video, om Givskud Zoo.

Det har været lidt svært, men samtidig også spændende.

Jeg valgte at lave en video med zoologisk have, da det jo er et sted hvor alle kan komme. Børn, unge og
voksne.
Der er en oplevelse at komme i parken og se alle dyrerne.
Vi havde en dejlig dag :-)

Retorikopgave

DKK aktivitet 3 uge 12

               

                                                   DKK aktivitet 3 – uge 12

Undersøgelser / iagttagelser:

1. Da jeg pt. Ikke har en fast målgruppe at arbejde ud fra, har jeg valgt at iagttage børn omkring 12-14 år, da denne målgruppe stort set alle har mobil og er på de forskellige sociale netværk. Personlig kender jeg ikke de forskellige sociale netværk, andet end Facebook. 
   
   
2. Indenfor specialområdet, er der forskellige hjælpemidler at finde. Jeg ved på skolen for  CFH (Center for Høretab) er de begyndt at bruge ipad for at få børnene til at lære at sms.Ipad´n har en slags indbygget skype så de kan kommunikere med andre ipads´s eller iphones med direkte billeder. Ipad og andre tablets (lille håndholdt pc) kan også med fordel bruges i hverdagen som familieplanner da den har en indbygget kalender hvor man kan sætte billeder og piktogrammer ind til hændelser. På denne måde kan man nemt forberede børnene på hvad der skal ske i løbet af en dag, uge eller sågar måned.
   Skype er også en god måde at kommunikere på, hvis man i hverdagen ikke har sine børn hjemme.
   Jeg har snakket med et par piger på 14 år om hvilke af de sociale netværk de benytter sig af. Nicoline har valgt kun at være på Facebook, for at det ikke skal være for uoverskueligt og være på for mange sider. Hun kender til twitter, Arto og skype, men de fleste af hendes venner er på Facebook, så derfor bliver hun på denne.
   Camilla kender til twitter, Arto, Skype og Facebook. Hun benytter dem alle på nær Arto. Men ellers skyper hun med venner og familie og synes det er en sjov måde at ”mødes” på. Hun foretrækker ligesom Nicoline også mest Facebook.
3. Ang. Sproget tror jeg de fleste skriver som ”det man har lært”. Jeg ved nogle bruger forkortelser som ”gg” (griner) eller Lol (griner). Der findes mange måder at forkorte sproget på i en sms. Men for at kunne følge med der, kræves det vist at man selv bruger ”chatsproget”. Personlig ville jeg ikke kunne bruge det, da jeg ikke selv man skal benytter mig af det. Altså som at skrive knuzz i stedet for knus som det jo er. Det kommer til at virke forvirrende for mig, hvis man skal skrive sådan i en sms og sådan når man skal skrive det rigtigt. På www.sproget.dk står der lidt forskelligt omkring det at bruge chatsprog og forkortelser. Der står ligeledes at slåfejl og stavefejl ikke er noget de unge tager notis af, da de ved, hvad der skal stå og man hører ikke for stavefejl.
4. Jeg tror for mange unge er det vigtigt for dem med de sociale netværk, da det er der de skriver sammen og ”mødes”. Det kan f.eks hvis de bor langt fra hinanden, eller er skilsmissebørn og på den måde har kontakt med forældre. Det kan være mange grunde til de er på de forskellige netværk. Mange Facebook er et mega kendt sted at være, og ikke kun for børn og unge. Jeg tror, som lærer eller pædagog skal man ikke være ”venner” på f.eks Facebook med børnene. Jeg synes der ligesom skal være en vis distance for at der ikke skal opstå misforståelser.
   Som pædagog er det vigtig at kende sin grænse for at man ikke ”tager” del i børnenes liv, når man har fri. Derfor mener jeg man ikke skal blande det professionelle liv med ”fornøjelser”.
5. Jeg synes, ikke jeg som sådan har ændret mening gennem arbejdet med emnet.

DKK aktivitet 2 uge 11

                                                      DKK aktivitet 2 uge 11

Da jeg for tiden ikke er i en institution, kan jeg kun svare på ang. Målgruppe som jeg gerne vil arbejde med.

Det er med børnehave børn og i den forbindelse tror jeg ikke der er nogen der endnu kan bruge en mobil telefon J

Selvom børn lærer hurtig de forskellige medier må jeg sige, at der er de trods alt for små til mobil telefoner.

Kommer man bare et par år op i alderen, altså i sfo, er der allerede mange der har mobiler.

Det er en slags tryghed for forældrene, at de denne vej kan få kontakt med deres børn.

Lige for tiden er det oppe i medierne med at have en gps på mobilen, så forældrene kan følge med i, hvor deres børn er. Det kan f.eks bruges til børn, der har svært ved at orientere sig om veje eller hvor man befinder sig. På denne måde er det en tryghed for forældrene.

Iagttagelser er forskellige fra om man er på arbejde eller hjemme, tror jeg. Når man er hjemme tror jeg, at man laver lidt ved siden af man snakker i telefonen. I hvert fald hvis det er en længere samtale.

Et eksempel: Min kæreste snakkede i mobilen med en ven igennem 1 time. Alt imens han bla. nåede at tjekke mails og sende en enkelt, han pakkede noget ud af en pose, kommunikerede lidt med mig, og fik tjekket sit akvarium.

Så mænd kan faktisk godt ind imellem multitaske J

Derfor mener jeg også at der er forskel på om hvor man befinder sig.

Det er jo mere afslappet at snakke i mobil når man er hjemme.

Men forskellen kan også ligge i, hvem man snakker med. Om det er en ven, familiemedlem eller måske ens chef. Det afhængig af hvordan situationen er. Kan man se det er en ven der ringer, starter man måske med at sige ”Hej” i stedet for ens navn, hvis man ikke kender vedkommende der ringer.

Derfor er det lidt situationen der afgør hvordan man svarer når telefonen ringer, tror jeg.

DKK aktivitet 1 uge 10

                                                       DKK aktivitet 1 – uge 10

Tekst nr. 1 ” Sms`er ødelægger ikke sproget” .

Teksten om at sproget bliver ødelagt af sms-sprog, forkortelser og smileyer.

En sprogforsker mener faktisk, at sproget ikke bliver ødelagt.

På en sms sjusker man ofte med sproget, stavelser og tegnsætning, og det samme gør sig gældende på mails.

Ifølge Dansk Sprognævn er der 4 træk specielt:

1. Rubusskift, hvor ordrerne afkortes eller skrives anderledes.
2. Regibemærkninger viser en fysisk reaktion som f.eks ”griner” eller ”vinker”.
3. Forkortelser som FASAG – betyder, falder af stolen.
4. smileyer

Sidste år i Danmark blev der sendt over 8 milliarder sms`er. Ord og vendinger skifter betydning i takt med generation, altså ung til ældre.

Men det er ganske normalt.

Fokusområder:

”Danskerne sjusker mere når de kommunikerer over mail og sms, men de mange forkortelse og smileyer påvirker ikke sproget, mener sprogforsker”

Tekst nr. 2 Emma Gad ”Takt og Tone”

Teksten handler om at omgangstonen i et hvert selskab er høflig. Når man f.eks telefonere (som er kommet for at blive), frem for at skrive breve, er det meget vigtigt at samtalen er høflig, selvom man ikke kan ses, kan det måske høres på stemmen.

Har man besøg og telefonen ringer, skal man undskylde og ligeledes sørge for at samtalen bliver kort, så det ikke virker uhøflig mod den besøgende.

Det er uhøflig at lægge på uden at afslutte ordentlig og sige farvel, så der ikke er tvivl om at samtalen afsluttes.

Tager man imod en besked fra en skal man altid huske at skrive beskeden ned til vedkommende.

Det er ligeledes uhøflig at komme for sent i teatret.

Fokusområder:

”Former er telefonhøflighed noget af det vigtigste men hvad der næsten er endnu vigtigere er den telefoneredes opfattelse af pligterne mod andre tilstedeværende. Dette hensyn forsømmes som oftest slemt”.

”Undskyld jeg har besøg. Ring venligst op senere. Det sker sjældent”.

Tekst 3. ”Unge siger deres mening om internettet”

Teksten handler om en generation som først som voksen har fået kendskab til internettet. Man hvad siger unge egentlig til internettet i dag ??

Videnskabsministeriet arrangerede i 2010 en debat på internettet om emnerne: åbenhed, mangfoldighed, adgang, sikkerhed og rettigheder. Børn mellem 13-16 år blev spurgt i samarbejde med britiske Childnet Internationals ”Youth IGF projekt 2009”.

Over 4000 svarede og kom med input til debatten.

Fokusområder:

”Hvad siger de unge til internettet i dag?”

”Videnskabsministeriet arrangerede i 2010 en debat på internettet om emnerne: åbenhed, mangfoldighed, adgang, sikkerhed og rettigheder”.